Hvis du overvejer at kontakte mig som potentiel investor, vil jeg forinden venligst bede dig om at læse herunder om de investeringskriterier, som jeg investerer efter:

Jeg har pt. investeret i 8 forskellige virksomheder og arbejder aktivt på løbende at udvikle porteføljen igennem nye investeringer og exits.

Helt overordnet har jeg disse 5 kriterier:

  1. Markedspotetiale: Kan du/I på 10 minutter, eller på 1 A4-side, adressere hvilket potentiale ideen/forretningen har og hvordan du/I vil eksekvere den?
  2. Teamet: Der skal mindst være 2 Co-Foundere i teamet, gerne flere, og mindst 2 på fuld tid.
  3. Stadie: Forretningsplan, 3 års budget og gerne Proof of Technology/Concept og evt. Business. Som udgangspunkt foretrækker jeg klart at deltage i første seed-runde.
  4. Markedsposition: X antal kunder og dialog med solide potentielle kunder/købere.
  5. Rettigheder: Hvis IP er muligt, foretrækker jeg at ansøgning er indleveret og/eller forhandlinger er påbegyndt.

Jeg søger primært efter virksomheder, hvor jeg både kan tilføre risikovillig kapital, (baseret på en dialog om en gensidig fair værdiansættelse), og kompetence i form af deltagelse i bestyrelsen og løbende strategisk sparring med founders/direktionen.

Typisk investering

Branche

  • Gerne IT/Big Data, MEN udelukker ikke nogen brancher, min tilgang er opportunistisk, jeg investerer helt klart mest i mennesker, læs: TEAMET.

Stadie

  • Jeg foretrækker ”seed capital” stadiet, men ser også gerne på virksomheder der er Cash-flow positive, eller er tæt på at have sine salgskanaler identificeret og gerne i dialog med samme.

Investeringsbeløb

  • Jeg investerer typisk mellem 0,250 – 3,0 mio.kr. i hvert selskab, men qua mit store professionelle netværk har jeg både stået i spidsen for – og deltaget i  – syndikerede investeringer med væsentlig større kapitaltilførsler.

Mine ønsker

  • Jeg arbejder med mennesker jeg finder kompetente og behagelige at være sammen med, og ideer/produkter der interesserer mig og hvor jeg mener at kunne byde ind med noget der skaber merværdi.
  • Stærkt ledelsesteam, jeg tror at de rigtige mennesker kan eksekvere en halv-god ide, mens det ”forkerte” team kan ødelægge verdens bedste forretningside, derfor er teamet helt afgørende for mig.
  • Markedspotentialet skal være stort og ambitionerne skal være tænkt globalt fra start.
  • Forretningsmodellen skal være enkel og meget skalerbar, da det er vigtigt at vokse hurtigt og ”indtage” markedet som en af de første.
  • Eftersom jeg bliver præsenteret for rigtig mange interessante investeringsmuligheder hver eneste uge, er det afgørende for min eventuelle interesse at du/i scorer rigtig højt på ovenstående parametre.

Hvad kan jeg byde ind med, hvis vi bliver enige om et samarbejde

  • Strategi / eksekvering: jeg har selv stået i spidsen for og eksekveret mange strategier/teams gennem de seneste 30 år.
  • Team/mennesker: Jeg har deltaget aktivt i ”search og selection” af nøglepersoner i mange år, både alene og sammen med adskillige headhuntere.
  • Introduktion til kapitalrejsning i runde 2, 3 & Exit: Jeg kender  – og har samarbejdet med – en stor del af Danmarks mest succesfulde familieforretninger (Family Offices) og har gode relationer til mange ledelses-og bestyrelsespersoner, i pensionskasser og  andre institutionelle investorer, der kunne blive særdeles relevante, ved kommende kapitaltilførsler og eventuelle exits.

Mine 5 værdier

  • Engagement
  • Ærlighed
  • Integritet
  • Flid
  • Optimisme

Jeg håber at du/I nu har et godt billede af hvordan jeg investerer og hvad jeg har at tilbyde hvis vi bliver enige om et samarbejde.